Stifinderne.dk

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Forside Bliv Søspejder
Bliv søspejder

  Stifinderne Sø - sjovere, vildere og lidt anderledes.
Spejdere er ikke længere som i farfars gamle historier om korte bukser og blåfrosne knæ. Vi har til gengæld holdt fast i, at det skal være både spændende, sjovt og gerne lidt vildt at være søspejder i Stifinderne. Vores aktiviteter tager udgangspunkt i sejlads, men de yngste afdelinger laver også mere traditionelle spejderaktiviteter. Sejlads er heller ikke bare sejlads - vi lærer at sejle selvstændigt allerede i en alder af 10 - 12 år. Vores sejlads er tursejlads under primitive forhold, men med gode, sjove både og godt grej.

 

Minier 9-10 år

Hos minierne er der altid gang i Hytten. Ved de yngste søspejdere laver vi bl.a.: bål, skattejagt i skoven, bygger modelbåde i træ, fisker dyr og planter i vandet. - Så sejler vi gerne, når vejret er til det. Vi tager også på weekendture, i foråret besøgte vi for eksempel nogle andre søspejdere i Struer.

Minierne holder møde tirsdag kl. 18.00 - 20.00 sammen med juniorne

Minileder: Ralf Mattethat

 

Troppen 12-17 år

Vi er blevet meget mere selvstændige. Vores møder holder vi selv i små grupper af 5-6 personer (patruljer), uden at der nødvendigvis er en voksen leder tilstede.

Sejlads er nu den altdominerende aktivitet, hvor vi selv lærer alt om at være fartøjsfører. Dvs. sejladsteknik, navigation og godt sømandsskab. På vores ture sejler vi lidt længere omkring, vi har for eksempel både været i Sverige og Tyskland med bådene.

Troppen holder møde mandag kl. 17.00 - 20.00. Om vinteren fra 17.00 til 19.00.

Tropsledere:

Christian Frich

Katrine Boch

Sara Coyne

 

Ledere 18+

Som leder i Stifinderne Sø åbner sig en verden af nye muligheder. Vi har taget det bedste fra sejlverdenen og spejderverdenen, så du både har mulighed for en masse sejlads og nogle gode og sjove timer sammen med børnene og de unge spejdere.

Som en del af Det Danske Spejderkorps har du som leder en række muligheder for at møde andre voksne i korpset. Divisionen er det tætte regionale sammenarbejde mellem de enkelte spejdergrupper. Der er møder i divisionen ca. hver anden måned. Korpset arrangerer også en del kurser for ledere fra hele landet.

Vil du vide mere om at være søspejderleder i Stifinderne så kontakt gruppeleder Henrik Koch

 

Juniore 10-12 år

Sejlads begynder at fylde lidt mere i programmet, vi lærer bl.a. selv at styre båden. Vi laver dog stadig mange traditionelle spejderaktiviteter som: sove i telt, lave mad over bål, orienteringsløb i skoven og bygger med rafter og snor. Vi tager gerne på weekendture, hvor vi møder andre spejdere på vores egen alder.

Juniorerne holder møde tirsdag kl. 18.00 - 20.00 sammen med minierne

Juniorleder: Ralf Mattethat

 

Klanen 17-23 år

Vi laver nu alt selv, vælger selv vores leder og hvilke aktiviteter, vi vil arbejde med. Det kan for eksempel være store længerevarende projekter eller længere sejlture i både, der er større end dem, troppen normalt sejler i. Det kan selvfølgelig også bare være en tur i biografen.

Jungmændene holder møde torsdag fra kl. 18.00

Klanleder: Maria Boch

 

For forældre

Spejder værdierne

Det vigtigste som spejder er faktisk ikke, hvilke konkrete aktiviteter vi laver, men vigtigere de værdier, der ligger til grund for aktiviteterne. Specielt kan nævnes "Learning by doing" og "Patruljelivet", hvor vi - ud fra princippet "børn leder børn" - forholdsvis tidligt giver børnene og de unge ansvar for sig selv og deres nærmeste kammerater. Selvfølgelig støttet og vejledt af voksne ledere.

Alle aktiviteterne planlægges i samarbejde med spejderne selv. Dvs. vi laver aktivitet, der tager udgangspunkt i spejdernes egne idéer og interesser.

Alt dette, sammenholdt med de erfaringer og oplevelser spejderne opnår som "ledere" og instruktører for jævnaldrene kammerater, giver nogle gode succesfulde hér og nu oplevelser. Samtidig med, at det kan give spejderne nogle helt unikke fordele senere i livet.

 


<<  Maj 2013  >>
 Ma  Ti  On  To  Fr  Lø  Sø 
    1  2  3  4  5
  6  7  8
13141516171819
20212223242526
2728293031  

Login


Nyheder

Stifindernes billedarkiv